Nordic Walking

Nordic Walking er en effektiv og skånsom motionsform som alle kan deltage i.

Nordic Walking er for alle - alle aldersgrupper - og hele familien! Du kan nemt selv tage en tur med stavene, men Nordic Walking er også en rigtig fin social aktivitet. Tag dine børn, din søster, din bror, mand, kone, mor, far, din bedste ven, din kollega eller nabo med. Giv jer tid til at være sammen, snakke sammen og samtidig få dyrket motion.

Alle kan være med - du bestemmer selv farten, og går i det tempo der passer til dig.

Nordic Walking er en motionsform du kan bruge året rundt og i næsten hvilket som helst terræn. Med en teleskop stav, kan du let tage staven med - også når du er ude og rejse.
 
Nordic Walking er en fantastisk motionsform, hvor du får brugt langt flere muskler, end når du blot går ved f.eks. almindelige gang.

Da hele kroppen bruges, føler du ikke udmattelse på samme måde, som når du træner mere specifikke muskler. Du kan ikke mærke, at du træner særligt hårdt eller effektivt, men det gør du! Når du er blevet fortrolig med stavgang og har lært teknikkerne, kan du opnå en fart og intensitet der kan sidestilles med jogging (ca. 8 km/t).

Nordic Walking = større muskler og mindre fedt

Nordic Walking er både for dig som ønsker mere motion, og for dig som ønsker at ændre lidt på dine kropsformer. Nordic Walking kræver både energi mens du går og i timerne efter!

Når du går, vil nogle af dine muskelceller blive nedbrudt, og det kræver meget energi for kroppen at bygge dem op igen. Det betyder med andre ord, at du flere timer efter, vil forbrænde flere kJ end ellers - og det helt uden at løfte en finger!

Spiser du hvad du plejer, vil du hurtigt kunne se på tøjet, at kiloene sidder anderledes. Man kommer til at se væsentligt slankere ud!